Tutorial
MikroTik HotSpot-vouchere med User Manager
Sådan sætter du MikroTik HotSpot op med User Manager-vouchere: captive portal, RADIUS, planer, batch-print af vouchere og styring af flere lokationer.
Resumé En MikroTik HotSpot med User Manager gør enhver RouterOS-enhed til et voucher-baseret WiFi-system: gæster rammer en captive portal, indtaster en udskrevet kode og får præcis den hastighed, det dataforbrug og den tid, planen tillader. Alt kører på routeren — ingen ekstern server. Opsætningen er en kort kæde: HotSpot-guide, User Manager som RADIUS, planer og udskrivningsklare vouchere. Det egentlige arbejde starter, når du kører det på mere end én lokation; denne guide dækker begge dele.
Hvad er en MikroTik HotSpot-voucher?
En MikroTik HotSpot-voucher er en engangs-adgangslegitimation — som regel et udskrevet kort med en kode — som en gæst indtaster på routerens captive portal for at komme online med en forudbestemt hastighed, et dataloft og en udløbstid. Portal-siden er RouterOS HotSpot; legitimations-siden er User Manager, MikroTiks indbyggede RADIUS-server, som godkender hver kode og håndhæver planen bag den (MikroTik-dokumentation — User Manager). Sammen er de den gængse måde, hoteller, caféer, boligforeninger og WISP’er sælger eller rationerer WiFi på uden noget eksternt faktureringssystem (Emmanuel Corels — User Manager for HotSpot voucher-systemer).
Fordelen er ansvarlighed uden nogen opsætning hos klienten: hver voucher er en individuel legitimation, så én gæst kan ikke dele en kode på ti enheder, en forudbetalt plan udløber som planlagt, og ingen rører ved gæstens telefonindstillinger. Sælg koden, og routeren klarer resten.
Trin 1 — Kør HotSpot-guiden
Start på det interface, der skal betjene gæsterne — helst en dedikeret bridge eller VLAN, aldrig samme segment som dit administrationsnetværk. I WinBox går du til IP → Hotspot → Hotspot Setup, vælger gæsteinterfacet og accepterer eller justerer prompterne for adressepool, DNS og SSL; guiden bygger DHCP-server, NAT-regel og captive portal i ét hug, typisk på et par minutter (madankc — MikroTik Hotspot Setup Step by Step).
Guidens resultat er en HotSpot-server bundet til interfacet plus en serverprofil, der styrer, hvordan gæster godkendes. Test det med det samme: forbind en telefon til gæstenetværket, og bekræft at login-siden vises. Hvis portalen ikke vil indlæse, så gennemgå vores fejlfindingsliste for 10.5.50.1 HotSpot-gatewayen, før du lægger vouchere oveni.
Trin 2 — Aktivér User Manager som RADIUS-backend
Lokale HotSpot-brugere fungerer fint til en håndfuld konti, men vouchere kræver User Manager. Installer pakken user-manager til din RouterOS v7-version, genstart, og aktivér den derefter med /user-manager set enabled=yes. Registrer selve routeren som en RADIUS-klient — /user-manager router add name=local address=127.0.0.1 shared-secret=<secret> — og spejl det på RADIUS-siden med /radius add service=hotspot address=127.0.0.1 secret=<secret> (MikroTik-dokumentation — User Manager).
Rediger til sidst HotSpot-serverprofilen, og aktivér use-radius=yes, så portalen sender logins videre til User Manager i stedet for den lokale brugerliste. Fra dette punkt bliver hver kode, en gæst indtaster, tjekket af RADIUS — samme arkitektur som ISP’er bruger til PPPoE-abonnentgodkendelse, blot rettet mod WiFi-gæster.
Trin 3 — Opret planer: begrænsninger og profiler
En salgsplan i User Manager består af to objekter. En limitation definerer, hvad gæsten får — rate-limit for hastighed, download-limit og upload-limit for datalofter, uptime-limit for forbindelsestid. En profile samler én eller flere limitations og tilføjer gyldighed — hvor længe voucheren lever, når den først er taget i brug. Opret én profil pr. produkt: “1 time gratis”, “24 timer — 10 Mbps”, “Ugentlig — 5 GB” (MikroTik-dokumentation — User Manager).
Definér planer én gang, og modstå fristelsen til improvisation på den enkelte lokation. Når hver lokations operatør redigerer limitations i hånden, kommer den samme “24 timer”-voucher stille og roligt til at betyde noget forskelligt fra sted til sted — netop den slags afvigelse, der først viser sig som en anmeldelse med én stjerne. At holde profiler identiske på tværs af routere er præcis det flådeproblem, MKControllers konfigurationsaudit og historik løser: se hvad der er ændret, hvor, og udrul den korrigerede profil alle steder på én gang.
Trin 4 — Batch-generér brugere og udskriv vouchere
Nu skal produktet støbes. Opret brugere i bulk, og tilknyt planens profil — hver bruger er én vouchekode. Producer derefter de udskriftsklare kort med kommandoen generate-voucher, rettet mod et bruger-ID eller en find-forespørgsel; User Manager udfylder en voucherskabelon med kode, plan og gyldighed, klar til at blive printet og solgt ved disken (MikroTik-dokumentation — User Manager).
På én router er dette en behagelig fredagsopgave. På tværs af et dusin steder bliver det til en rundtur af Winbox-sessioner — generere beholdning, tjekke hvad der er solgt, deaktivere lækkede koder — hvilket er grunden til, at operatører supplerer med lokale værktøjer som Mikhmon eller går i skyen med MKControllers voucher- og HotSpot-styring for at generere, spore og tilbagekalde vouchere for hver lokation fra ét panel. Vores sammenligning af Mikhmon og MKController gennemgår den afvejning i detaljer.
Trin 5 — Lås gæstenetværket ned
En captive portal er en offentlig dør ind i din router, så behandl den sådan. Tilføj firewall-regler, der blokerer HotSpot-subnettet fra at nå dit LAN og, frem for alt, routerens egne administrationstjenester — Winbox, API, WebFig, SSH — fra gæstesiden. Hold den walled garden minimal: hver host, du hvidlister, er tilgængelig uden en voucher.
Gæster er per definition fremmede, og en kompromitteret gæsteenhed sidder ét hop fra din router. Et vouchernetværk, der kan nå den konfiguration, der skabte det, er en stående invitation.
Trin 6 — Kør vouchere på tværs af alle lokationer
Her er det, enkelt-router-tutorials springer over: lokationen på LTE eller Starlink bag Carrier-Grade NAT har ingen offentlig IP, så når dens portal driller, kan du ikke bare ringe dig ind. MKController holder hver router tilgængelig via en sikker udgående tunnel — ingen portviderstilling, ingen offentlig adresse nødvendig, som beskrevet i vores guide til MikroTik fjernadministration bag CGNAT — med automatiske backups og telemetri, der flager en død portal, før receptionen begynder at modtage klager.
Verificér hver lokation på samme måde: forbind som gæst, brug en testvoucher, og bekræft at hastighed og udløb matcher planen.
Tips
- Hold vouchernes brugernavne korte og entydige — undgå
0/Oog1/l/I— da gæster taster dem ind på telefontastaturer. - Sæt profilens gyldighed til at gælde fra første login, ikke oprettelse, så udskrevet beholdning ikke udløber i skuffen.
- Sælg aldrig fra din sidste batch: generér beholdning før efterspørgslen opstår, og deaktivér usolgte koder fra enhver batch, der lækker.
- Hold øje med routerens hukommelse ved store brugerdatabaser; User Manager gemmer regnskabsdata på enheden.
Sælg WiFi, ikke supportsager
En voucher-HotSpot på én MikroTik er et eftermiddagsprojekt. At drive det som en forretning på tværs af mange lokationer — identiske planer på hver router, voucherbeholdning genereret og tilbagekaldt centralt, portaler tilgængelige selv bag CGNAT, backups taget før hver ændring — er der, hvor operatører enten mister deres aftener eller centraliserer. MKController giver dig den kontrolflade: flådedækkende HotSpot- og voucherstyring, sikker udgående fjernadgang uden offentlig IP, konfigurationshistorik og gendannelse med ét klik, samt overvågning der åbner en sag, før en gæst opdager, at WiFi’en er nede. Operatører, der kører betalt WiFi på MikroTik, bruger det til at gøre ti lokationer lige så nemme som én.